TDC's bredbåndsforsyning til området her er efterhånden så ustabil, at det på det nærmeste er umuligt at holde en server igang på egen linie.
Bare idag har der på døgnets første 11 timer været 62 kortere eller længere udfald på linien.
Dette er efterhånden daglig kost og i sidste uge var linien også helt abrudt i næsten 2 døgn. Og det skal bemærkes, at telefonen har virket hele tiden, så det er altså ikke kabelbrud der er tale om. Jeg ved også at andre her i området har lignende problemer.
Samtidig er fejlretning så langsom, at det kan tage op til 14 dage at få selv helt banale fejl rettet. For mig at se ligner det sidste en bevidst politik fra TDC's side på at tvinge kunderen til at tegne tillægsserviceaftaler.
Men hvorom alting er, så overvejes det i øjeblikket, om der skal skiftes abonnenttype, om serveren skal flyttes til en anden lokalitet, eller om der skal findes en anden udbyder end TDC.!
Dette kan imidlertid tage nogen tid. Så indtil videre beder jeg brugerne undskylde de mange afbrydelser og væbne sig med tålmodighed.
mvh, a.f.
|