 | Navigation | |
|
| Se indlæg | |
|
| Forfatter |
Bogen om Faster sogn. |
Ruth Neumeister
Medlemmer
Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05 |
| Lagt på d. 26/01/2018 16:52 |
|
|
Nu har jeg endelig fået tømt den sidste flyttekasse, og så kan jeg ikke finde min bog om Faster sogn. Ærgerligt.
Er der en af jer, der kan/vil scanne siderne om Klokmose, så ville jeg være meget taknemmelig.
Hilsen
Ruth |
|
| Forfatter |
RE: Bogen om Faster sogn. |
vilandt
Medlemmer
Antal indlæg: 74
Bopæl:
Tilmeldt: 29.09.07 |
| Lagt på d. 05/02/2018 19:36 |
|
|
Forsøgte at vedhæfte en fil men det lykkedes ikke derfor har jeg indsat det hele her
KLOKMOSE
Et gammelt dokument fra 1611 siger: »Chr. Eriksen i Klokmose, foged og tingholder i Bølling herred.« — Det kan meddeles til ære for Klokmose.
Markbogen 1683 nævner 5 halvgårde, som alle lå nede ved mosen, og tilsammen havde de 172,6 tdr. land dyrket jord.
De 2 vestre lå ved siden af hinanden og kaldtes begge Vestergård. De 2 østre lå ligeledes sammen og kaldtes Østergård. Imellem disse lå Mellemgård, nu Meldgård.
Vestergård ejedes i 1683 af Lundenæs og beboedes af Mads Pedersen og Anna Nielsdatter.
I den vestre halvgård — den nuværende Vestergård, matr. nr. 6 — boede i 1777 Hans Sørensen, som var søn af Søren Lauridsen Aas i Fasterkjær. Hans hustru Ane Lauridsdatter fra Søndergård i Sædding var en kusine til Søren Kierkegårds far, hans far* havde været fæster af gården før. Hans Sørensen må have været en i sognet økonomisk godt stillet og anset mand; for det var ham, der, sammen med Mads Pedersen Fastergård og Søren Olufsen Fasterkjær, købte Faster sogns Konge-Kornog Kvægtiende.
* Søren Lauridsen, iøvrigt kan slægten i gården føres tilbage til 1683.
Købekontrakten lyder således:
»Jeg kaptajn von Jermin til Lønborregård, Lundenæs og Engelsholm har hermed solgt til underskrevne mænd af Faster sogn den mig tilhørende Konge-Korn- og Kvægtiende af Faster sogn i Bølling herred, Lundenæs amt, stående for hartkorn 12 tdr. med al sin ret og herlighed ligesom jeg ejer samme, men da den er forpagtet bort til madame Frisofre for hendes livstid, så beholder jeg kun som hidtil og af Køberen ikke tiltrædes inden hun er død, eller til næste mikkelsdag der efter, derfor er og køberen fri for at betale købesummen imellemtid, og endvidere fri derfor i 4 år, efter at de have tiltrådt tienden, men når denne tid er udbetaler køberne den næstfølgende Viborg Snapstings Termin for benævnte Konge-Kornog Kvægtiende af Faster sogn, købesum 2.400 Rd. siger to tusinde og fire hundrede Rigsdaler dansk Sølvmønt. Skulle køberen i disse 4 år, nemlig fra madame Frisofres død og til den fulde købesum bør betales, årlig kunne udrede noget af købesummen modtages også samme i hver Snapstings Termin, når jeg derom 4 uger før terminen vorder underrettet, hvilket altså afskrives på kontrakten og fradrages i købesummen. Og da jeg, sålænge madame Frisofre får tienden af hende selv oppebåren hendes forpagtningsafgift, så svarer køberen mig til denne tid ingen rente, men efter at den samme tiltrådt, og indtil betalingen sker betales mig lovlig rente, 4 pro Cente årligt til hver 13. juni. Ligesom de og fra tiltrædelsen selv betaler eller skaffer al udgiften af benævnte tiende.
Når købesummen 2.400 Rd. som fornævnte Faster sogns Konge-Korn- og Kvægtiende, hvorfor køberen og arvinger, een for alle, er mig betalt, meddeles køberen lovligt skøde derpå, hvortil jeg selv leverer det stemplede papir.
Denne kontrakt have vi alle underskreven, frivillig indgået, og love herved for os og vore arvinger, een for alle, redelig at opfylde i alle måder.<<
Lundenæs, den 20. oktober 1796.
N. von Jerminn.
Mads Pedersen Hans Sørensen Søren Olufsen
fra Fastergård fra Klokmose fra Fasterkjær
Hvornår Hans Sørensen købte Vestergård til selveje vides ikke, men i 1801 skrives han som fæster af den, og den er muligvis ikke flyttet op fra mosen til pladsen, hvor den nu ligger, førend Hans Sørensen er blevet selvejer af den. Altså efter 1801. 1824 måske?
Hans Sørensen afstod gården til sin søn, Christen Hansen omkring 1820. Chr. Hansen udstykkede en gård til sønnen, Anders Christensen (Vestergård) i 1855, og samtidig fik hans ældste søn, Hans Christensen (Bjergbo) fødegården. Da Hans Christensen overtog sin kones fødegård »Bjergbo« i Sædding i 1865, blev hans søster og svoger, Dina og Søren Jensen (Vestergård) ejere af gården. Søren Vestergård udstykkede ligeledes en gård til sønnen, Jens i 1901 og overdrog Vestergård til sønnen, Mads Jensen (Vestergård) i 1911. Dennes søn ejer nu gården.
Den østre Vestergård, matr. nr. 7, var i 1789 flyttet op på pladsen, hvor den nu ligger og ejedes da af Peder Christensen. 1 1801 havde hans søn, Chr. Pedersen fået gården. Efter Chr. Pedersens død giftede hans enke, Kirsten Pedersdatter sig med Mads Jensen, og efter hans død blev hun igen gift med Søren Hansen, søn af Hans Sørensen Vestergård. Søren Hanstn havde fra 1808 til 1811 haft sin farbroder, Jan Sørensens gård Aas; men nu blev han altså i stedet for ejer af gården i Klokmose. Efter Kirsten Pedersdatters død giftede Søren Hansen sig med Mette Jensen. Da Søren Hansen var død, blev Hans Bendtsen fra Faster Kirkegård gift med enken og ejeren af gården. Efter dem havde familien Birkmose — en slægtsgren fra Vestergård — gården i 2 generationer.
Vestergårdene havde store hedearealer i den store Østerhede østen Klokmose og Ejstrup. Disse er efterhånden frasolgt gårdene og opdyrket og bebygget. Der er nu ialt 16 landbrugsejendomme på Vestergårdenes hedejord. Desuden har gårdene afgivet jord til 8 beboelseshuse og elektricitetsværket i Astrup by.
1 1683 var Meldgård underlagt Slumstrup og beboedes af Michel Pedersen. Hartkornet var 6 Td. 6 Skp. 1 Fdk. 14/5 Alb. 1 1755 træffer vi gården igen, da havde ejeren, amtmand P. von Albertin på Slumstrup, for retten stævnet fæsteren af Meldgård, Jacob Sørensen, fordi han havde forsømt gården og ikke svaret sine afgifter.
For retten mødte Peder Mortensen, Astrup og Milter Nielsen, Fastergård og gav følgende oplysninger:
»Jacob Sørensen fik gården for 15—16 år siden, og da var den i skikkelig god drift. Et år pløjede Jacob Sørensen nogle agre til havre, men de blev ikke besået, og på grund af hans fattigdom har han ikke som andre kunnet forsyne sin egen gård med træk* og deslige, dog havde han de 2 sidste år forsynet sin møgdynge med jord af et 'dige, som han har taget ned af, tørv og lyng kneb det med at få bjerget, og i sommer havde han ikke bjerget nogen tørv eller lyng udover 3 læs, som han for nogle dage siden har fået hjem. De 3 huse i gården var i nogenlunde stand, men af det 4. ladehuset, lå nogle fag nedfalden, og for en tid siden brød han endnu mere ned, og gården var i slettere tilstand end i forrige. Da der manglede lukkelse til laden, hvoraf en del altså var nedfalden, gjorde kreaturerne og andre husdyr betydelig skade på kornet i laden, og et af vidnerne havde set 3 eller 4 svin rive af foderet. Et stykke norden for gården lå nogle enge, som ikke i år var slaget eller hjem bjerget, men opædt af høveder, og sønden for gården ligger der en hauge, som undertiden bliver slået og undertiden ikke, hvoraf noget blev slået og hjembjerget i år, men noget ikke. I sommer havde Jacob Sørensen vist sig overhørig med sit befalede hoveri.«
Jacob Sørensen blev efter disse vidnesbyrd af retten dømt til at have forsiddet sin gård og måtte forlade den i yderste armod. Peder Christensen beboede derefter gården og derefter hans søn Chr. Pedersen, som selvejer, og igen en Peder Christensen, efter ham hans datter Ane Kirstine og svigersønnen Mads Peder Andersen, søn af Anders Madsen Fasterkjær. Deres søn Peder Madsen (Meldgård) fra 1888—1923. Nu ejes gården af hans datter og svigersøn.
Det er måske aldersrekord i Faster, at Mads P. Andersen (Meldgård) blev 102 år gammel, og hans forældre blev 95 og 93.
Gårdens jord strakte sig fra Fasterkjær op gennem heden imellem Fasterlund og Ejstrup til Nr. Vium bæk, hvoraf en del er frasolgt til andre ejendomme. Peder Madsen flyttede bygningerne op fra mosen til den nuværende plads i 1901.
* Træk: Beklædning af ydermure med hedetørv.
Østergård ejedes i 1683 af Lundenæs. Laurs Justesen og Peder Jensen var fæstere. Landgildehartkornet var 12 Td. 6 Skp. 3 Fdk. 2 Alb.
1 1789 er den halve gård — nu matr. nr. 9 — beboet af Chr. Jensen som selvejer. 1 1801 er hans søn Jens Christensen ejer af den. 1 1844 har sønnen Peder Jensen den. Han efterfulgtes i gården af Niels Jørgensen, og han flyttede bygningerne til nuværende plads i 1857. Han afhændede gården til svigersønnen Chr. Andersen, som solgte til den nuværende ejer Morten Jespersen.
Den anden halve Østergård — nu matr. nr. 1() — var fæsteren i 1789 Søren Christensen. 1 1830'erne ejedes gården af en kammerjunker Bendtsen, og brugeren er Chr. Laursen. 1 1838 overtoges den af Chr. Andersen Hahne fra Halby i Stauning, stamfaderen til Hahne-slægten i Faster.
1 1853 blev gårdens jord udstykket og Søren Hansen fra Vestergård blev ejer af hovedparcellen, som han i 1859 solgte til Mads Madsen den yngre fra Fastergård, som det hedder i skødet. Købesummen var 200 Rdl. 1 1905 er hans søn, Mads Fastergård Madsen ejer af gården.
mvh. c.v.
Redigeret af vilandt d. 05/02/2018 19:37 |
|
| Forfatter |
RE: Bogen om Faster sogn. |
Ruth Neumeister
Medlemmer
Antal indlæg: 794
Bopæl:
Tilmeldt: 06.07.05 |
| Lagt på d. 06/02/2018 15:52 |
|
|
Wow vilandt. 
Tusind tak. Nu kan jeg endelig komme videre.
Jeg er ved at have nooogenlunde styr på alle Klokmose-folk, og selvfølgelig skal jeg nok videregive, hvad jeg har indhentet af oplysniger, når jeg bliver færdig.
Hilsen Ruth |
|
| Forfatter |
RE: Bogen om Faster sogn. |
vilandt
Medlemmer
Antal indlæg: 74
Bopæl:
Tilmeldt: 29.09.07 |
| Lagt på d. 31/03/2018 23:52 |
|
|
Lidt supplerende oplysninger:
Matriklen 1664
Vestergaard: Mads Hansen, Morten Jensen og Bent Mortensen
Meldgaard: Willads Pedersen
Østergaard: Peder Pedersen og Anders Justesen - selvejere
Markbogen 1683
Vestergaard: Mads Pedersen, Anne Nielsdatter og Mads Hansens enke
Meldgaard: Willads Pedersen
Østergaard: Laurs Justesen, Peder Jensen og Jens Jensen
Matriklen 1688
Vestergaard: Mads Pedersen og Anne Nielsdatter
Meldgaard: Michel Pedersen (Willads er tilsyneladende stadig levende da han er opført som fæster af en eng i Albæk i Skjern)
Østergaard: Laurs Justesen og Peder Jensen ( Jens Jensen har ifølge Hammerum Herreds tingbog overladt sit fæste til Laurs Justesen og er flyttet til Krog i Nørre Vium)
Mandtal 1705
Vestergaard: Mads Pedersen, Søren Sørensen og Hans Madsen
Meldgaard: Oluf Willadsen
Østergaard: Søren Madsen og Just Andersen
Søren Sørensen har en søn der hedder Willads så han har vel første gang været gift med en søster til Oluf Willadsen, Oluf har yderligere en Bror Peder Willadsen i Sædding og en søster Kirsten Willadsdatter i Kongholm Mølle i Dejbjerg - Oluf Willadsen mor Johanne Mortensdatter kunne være en datter af Morten Jensen i Vestergaard
Jens Madsen i Hannerup, Hans Madsen, Søren Madsen og An Madsdatter(Just Andersens Kone ) i Klokmose er sandsynligvis søskende og børn af Mads Hansen i Vestergaard
Mvh. c.v.
|
|
|
| | | | |
|
