KIP-filer er kopier af de originale filer som indtasterne af folketællinger har indsendt til DDA i Odense. Og altså de samme filer som kan købes på Cd-rom, og de samme filer som er grundlaget for DDA's søgbare on-line database.
Idag hvor de fleste har bredbånd er det vel on-line databaserne folk mest bruger (og det er jo iøvrigt også muligt for et mindre geografisk område her på siden). Men tidligere var der stor interesse for at kunne downloade disse filer enkeltvis, og derfor ligger der nogle stykker fra lokalområdet her på siden.
Batch-numre er en genvej til een af Mormonerens mange og store databaser. Som bekendt er oplysningerne i Mormonernes databaser et spejl af de folk der har indleveret dem - og altså af meget svingende kvalitet, for nu at sige det på en pæn måde.
Men de indleveringer der er omfattet af de Batch-numre der indgår i databasen her på siden er alle systematiske og fortløbende indtastninger fra kirkebøger, og er altså dermed også blandt de mest pålidelige af Mormonernes data.
Dog skal det bemærkes, at ikke alle indtastninger er komplette. Og at der i sagens natur også er enkelte eksempler på fejl. Det kan altså på ingen måde regnes for at være kildemateriale, men det kan i høj grad være en hjælp til at finde kilden - som man så efterfølgende selv kan og skal checke. Og sådan forholder det sig jo iøvrigt også med alle andre afskrifter.
mvh, a.f.
|