Når man kører fra Snejbjerg over Studsgaard til Arnborg kører man på en meget gammel drivervej som gik fra Holstebro over de nævnte byer og videre sønderpå. Igennem Høgildgaard og Birkebæk plantager hedder vejen idag "Jens Provsts Vej", og det lyder jo fornemt. Men nu er det jo altså sådan, at i Herning kommune har man på alle veje der er opkaldt efter kendte personer skrevet en lille bemærkning på vejskiltene: "Margrethe, Danmarks Dronning", "Kampmann, Borgmester i Herning", "Mads Eg Damgaard, Tekstilfabrikant", osv.

Ved Jens Provstsvej står der tilsvarende "Jens Provst, Tækkemand og Krybskytte".!

Fra Johan C. Sulkjær "Arnborg Sogn":
Ellers er det jo især Jens Provst, som har vakt Folks Opmærksomhed.

Han var en af Egnens største Originaler. Hans Bejlerfærd til Ø. Høgild, ridendes paa en Tyr, hans Renden efter Jordemoder, dengang han var saa uheldig at blive distraheret ved at komme i "en Håhrslaww", hans fantastiske Appetit og hans berømte trehjulede Cykle - alt dette er jo saa kendt, at det vilde være upraktisk at gentage det her. Desuden har H. P. Hansen skrevet en særdeles morsom Dialektbog om Manden.

Foruden de førnævnte mærkelige egenskaber havde Jens da ogsaa den, at han var en virkelig dygtig Tækkemand, desuden i sine Velmagtsdage en habil Jæger og Krybskytte.


Fra H. P. Hansens bog har Aksel Thomsen udvalgt et par sider, der beskriver Jens som ung tjenestedreng hos Aksels tip-oldefar Niels Birkebæk.:

Uddrag af ”Jens Pråwst”, H.P. Hansen, 1929, side 36 ff.:

Åsse som Dræng wa Jens en sære jæn. Han tin’t ved Niels Birkebæk som Hjo•rdræng, o en Daw, han hå gjo’r nåt gal, sku han hå’n Gjaw Håk’. Æ Dræng stoj åp’ ve en Par Höwder, som han wa ve’ o bend• – o de tug møj’ lång Ti’ få ham. Niels gik fram o tebå• g i æ Grævning o ven’t at’r o fo fat i ham. Så sæj’er Jens: ”Du kawl ven’t, te a for æ Ky’er bondn!” Niels wa hæjsen en gråw• alvorlig Mand; men de Gång ku han ilyw’l et håld• sæ, o så slop Jens få Klø’.

Da han blöw sta• , wa han åsse så tit hæn• ve Niels Birkebæks. Di hå de Gång nåwe smo’ Hiefo’r, o næ’r sår’n en Fo’r fæk tåw Lam•, så sku den jæn• gja•n slåes ihjæl, få den å•n ku blyw• så møj sta•; men så kam Niels i Tanker åm•, te de we møj næmmer o sky• di Lam•, and o sto o jaw æ Knyw i’em, o så sænd han Bøj te Jens Pråwst, om han et vild kom dæ hæn o sky Lam•.

De war li• nåt, Jens wa mæj o’, o han steld• knap at’r mæ hans Muskedonner. Niels fange så en Lam, som han bor urn få æ Go’r, hu æ Tæk’mand stoj mæ æ Bøs, o ålder så snå’r hå Niels slop’n æ Lam, få• Jens brænd lø’s – o dæ lo’ æ Lam stjæn•dø! Jens Pråwst fæk så æ Kanown laj’e ijæn, o Niels fæk fat o den næst Lam. Men no wa Jens blöwn så åp’sår o o sky Lam, te han snå’ et ku ven’t, o han fyre løs, fa• Niels fæk slop’n ve’n! De ka nåk væ•, te æ Mand blöw ræj, o han så•: ”No ka de væ nåk må de Skyren, Jens!”

Jæn Må•n tiele sku han u’r i æ Ljöng•hie o plok Ljöng, få di sku te’ o ha tat æ Daw at’r. Så hæn o æ At’ermæje kjo Niels u’r i æ Hie få’ o hin’t æ Ljöng. De wå• et ret læng•, indn han fond Jens, men æ Ljöng•knep’ so han et nåt te – dæ lo da’t mier en tåw! ”Hwa ska de små•g aw’?” så• Niels. ”A töw’es et, Du bå besteld nåt, Jens?” ”A ska sæj• wås, de wa i Daw tiele, da kam a at’er en Lækat – men den smut fræ’ mæ, o så ku a’t fend•en – de töj mæ så møj, te a et fæk plot mier!” så• Jens. Jåw, han wa’n swå’ Kå’l.

Laust Frandsen hå fåto’ld mæ, te Niels Birkebæk hå• manne Låjer a den Dræng, men såm•sind wa han da åsse vre’ o ham o skjældt ham u’r. Sår’n wa’t jæn Daw, de hå•r tawn wal lång Ti’ få Jens o fløt’ æ Fo’r, hæjer hwa de no wa. Niels skjældt u’r o så•: ”Du æ da åsse en støk Ski•dknæjt – Du hår ingn Sandser – ka Du’t ræ•nd?” ”Næj”, så æ Knæjt så, ”a mangler æ Ræ•ndsands!”.

Den ong• Kræ Kja’s Mu’er tin’t ve Niels Birkebæk i søt’n O’r, o da wa hun dæ en Ti’ sam’l mæ Jens Pråwst. Jæn Daw, di wa nier i æ Æng o saml Hy’e, gik di hæn o grot’ en Bæ•rstång. ”De æ a endda møj kyw’ å’ – få no blywr Niels Birkebæk vre’!” så• æ Pi•g. Niels ku blyw• da så hæsle vre’, næ’r dæ gik nåt i Støk’r. ”De ska Du ålder bry Dæ åm•!” så Jens, ”få de ska a nåk klå•r!”.

Niels blöw åsse møj vre’, o han så•: ”Hor’n ku I åsse splet’ den ad?” ”Ja”, swårer Jens så, ”hor’n bor Du Dæ ad den å•n Daw, da Du grot’ æ Stjat?”. Si så wa dæ et mier Snak om den Teng.


Den omtalte gårdmand er min ane nummer [30] Niels Birkebæk på Birkebæk ved Arnborg. Som man ser, er historien skrevet i dialekt. Jeg synes, den er ret underholdende. Krybskytte og tækkemand Jens Provst har fået en vej ved Arnborg opkaldt efter sig.

H.P. Hansen var museumsinspektør i Herning og en stor folkemindesamler.

Aksel Thomsen