hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Side 2 af 2 < 1 2
Forfatter RE: ARNBORG HARTKORN 1688, enkelte senere
Oldefars mand
Medlemmer

Antal indlæg: 178
Bopæl:
Tilmeldt: 18.11.08
Lagt på d. 19/03/2012 20:31
Jou, jeg kender godt betegnelsen "Hjølle" (høle). Her ovre på Sjælland nøjes vi med at kalde den "Le", og når vi så sætter en "mejeree" på når vi skal ud at høste for, for ikke at køre i det umejede korn, så bliver leen til et "slåtøj"
Ark ja, trist at de gamle udtryk forsvinder( jeg er engang sikker på at jeg kan stave dem rigtigt!)
Mvh Egon
 
Forfatter RE: ARNBORG HARTKORN 1688, enkelte senere
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 20/03/2012 10:11
Hej Niels,

det var mig vigtigt at lægge dokumenterne om den Niels Christensen
der ses i Flø ud med dato så at sige.
Men mit indtryk, alt i alt, er at det næsten må være denne mand.
Han ses ikke mere i Brande, hvorved kilderne 1743 - 62 er meget
få. At der nogenlunde samtidigt dukker en Niels Christensen op
i Gjellerup, som kaldes Fløe er lidt for meget af det gode. Det er
svært at tro på, at det skulle være en anden mand.
I skøderne fra Hastrup, Thyregod eller især panteforskrivningerne,
ses ofte at fæsterne kopieres fra sidste skøde, sådan at de ikke
kan bruges. Jeg har overvejet lidt, om noget lignede kunne være tilfældet i
reserverullerne i Brande. I 1736 ses Niels Christensen Flø oven på
dokumentet, mens det er signeret Lars Jørgensen af Flø. Jeg hæfter
en affotografering ved.

Venlig Hilsen
Villy

vms tilknyttede følgende billede:

www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: ARNBORG HARTKORN 1688, enkelte senere
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 20/03/2012 11:26
Hej,

her er så teksten om ildebranden i Tovdal, Arnborg
den 1 feb. 1734, hvor stuehuset og al foderet brænder
så hurtigt, at intet kunne reddes.

Hammerum Herreds Tingbog 1734
hammerum-herred.dk opslag 826
http://www.hammerum-herred.dk/tingbog/vis_bog.php?nr=826&dir=B79-06&size=100

Løverdagen d: 6 Marti 1734 da blev Retten betiendt af Herredsfoged Lars Svanholm og herritz Skriver Jens Mindsted
...
- Dernest for retten fremstoed Peder Jens: af Toudall i Ahrnborg Sogn [tiener] til [........] [.....] og [.....] [...] herred Retten i dag 8te dage sidst fremført S[.....mag] og af [....] giort imposition og Resolution fremstillede efttersk. [.....] Jens Pedersen hiøglund, Peder Mickelsen tiendende i Arnborg Kirkgaard og Christen Lau[.]sen af bemte store hiørlund, for af aflæge deris vidnesbyrd, saa velsom forige i dag 8te dage førte 2de Vidner aflagt haver Anglde den ulycklig ildbrand som dend 1st febr sidst hos Peder Jens: toudal er [bleven] optændt, og ere for[nefnet] 3de Vidner Alle i Ahrnborg Sogn hiemme hørende, som eftter at lovens Eed for dennem var oplæst Vandt og forklarede Eftter af Herritsfogden for det
1te giørt [Spørs] maal til vidnerne, Om de icke vidste hvad dag eller Dato denne ulycklig ildbrand hos dend klagende Peder Toudal blev optændt eller hvoraf samme ulyckelig ildbrands [hendelse] blev optændt. Vidnerne svarede, dend ulyeklig ildbrand optændtes dd 1ste febr sidst ved Middagstiiden, hvilket vidnerne saae og var nærværende ved stædet for at bierge, men forgiæves, saa som ilden tog overhaand, Vidnerne Veed ellers icke hvoraf denne ildbrand opkom -
2det tilspurte heritsfogden hvor meget af stædets bygning er bleven lagtt i aske og ødelagt samdt hvad [huus..]. Vidnerne svarede Eensstemmig at det var [u.....] 10 fag huus som var brugt baade til Salshuus og ladehuus, og at det derudj værende foeder blev brændt som det icke er en liden eller ringe Skade for beboerne i denne trange foeder tiid.
3die tilspurdte herritsfogeden Vidnerne hvor meget fornefnte stæd Toudall efter Nye land Maalings Matircul er [slagen] udj hartkorn. Vidnerne svarde at det er anført for 5 tdr harkorn
=4de tilspurgte herritsfogden Vidnerne om de nu er be[vidst] hvem fornefnte Toudall beboede dend Tiid den Nye Landmaaling skeede. Vidnerne svarede at det er dennem berettet; At Peder Jens:, som nu Toudall beboer, dend tiid stædet beboede, og
5te tilspurdte herritsfogeden Vidnerne om de ei biergede Noget boeskab eller andet [...sorv] eller foeder før ilden tog overhand? Vidnerne svarede Nei det kunde de icke formedelst ildens hastig overkommelse;
Og som Peder Toudall icke hafde nogen Vider Spørsmaal[.] at giøre til de fremstillede Vidner, blev de tagen i Eed paa forudførte deris aflagde Vidnesbyrd saa sandt Hielpe dennem Guud og Hans Hellige ord, og saa fra Retten demitteret -
hvoreftter Peder Jensen Toudall J forvendtning hos hans Kong Maist at nyde Naad[e] og medlidenhed hos Herskabet, for at [beviise] dend skade hannem ved denne Ulycklig hændelse er bleven vederfaret, Var [.....] begierende Tingsvidnet Beskreven udstæd. Hvilket og dommeren befaldt.


Modsat hvad der er vidnerne berettet ses Peder Jensen ikke i den nye matrikel
1688 i Tovdal. Han ses første gang i 1695 i Tovdal.

I mine øjne er godt jysk korrekt jysk ligemeget hvor og hvordan det tales.
Jeg gør ingen forskel. Korrekt hentyder her mere til at le ikke er korrekt jysk.
Hvis vestjysk var blevet rigsdansk, ville dansk være et verdenssprog.

Venlig Hilsen
Villy

Redigeret af vms d. 20/03/2012 12:51
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: ARNBORG HARTKORN 1688, enkelte senere
Oldefars mand
Medlemmer

Antal indlæg: 178
Bopæl:
Tilmeldt: 18.11.08
Lagt på d. 20/03/2012 19:45
Jeg skrev nu også at vi her på Sjælland siger "Le" og "Slaatøj"
Jeg syntes det er godt at Villy forsvarer vestjydsk. Alle dialekter har deres berettigelse og det er trist at de gamle udtryk forsvinder.
Og der er jo også tegn på at "rigsdansk" skal forsvinde til fordel for engelsk allerede i de mindste klasser i skolen ! selv om det ligner vestjydsk mere end sjællandsk!
Mvh Egon
 
Forfatter RE: ARNBORG HARTKORN 1688, enkelte senere
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 20/03/2012 21:21
vms skrev:
I mine øjne er godt jysk korrekt jysk ligemeget hvor og hvordan det tales.

Det var jo lige præcist det der var mit argument, at den ene jydske dialekt kunne være lige så korrekt som den anden. Og jeg forstår egentlig ikke at du vil fortsætte den diskussion.

Men - må jeg minde om, at du skrev:
Min far brugte hjollen, det er korrekt jysk,


Hvortil jeg i al venskabelighed svarede at her på egnen hedder det altså "Hjølle".
se forøvrigt også:
http://www.jyskordbog.dk/ordbog/


mvh, a.f.

Redigeret af feldborg d. 20/03/2012 21:38
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: ARNBORG HARTKORN 1688, enkelte senere
Niels Okkels Folkjær
Medlemmer

Antal indlæg: 484
Bopæl:
Tilmeldt: 06.10.05
Lagt på d. 20/03/2012 23:09
Hej Villy.
Tak for det du sendte fra Fløe, det kommer jeg tilbage til, men her er lige min gennemgang af brandsagen.

Hammerum Herreds Tingbog 1734
hammerum-herred.dk opslag 826
http://www.hammerum-herred.dk/tingbog/vis_bog.php?nr=826&dir=B79-06&size=100

Løverdagen d: 6 Marti 1734 da blev Retten betiendt af Herredsfoged Lars Svanholm og herritz Skriver Jens Mindsted
...
- Dernest for retten fremstoed Peder Jensen af Toudall i Ahrnborg Sogn tiener til Stamhuuset Londenis og [.....] det herved Retten i dag 8te dage sidst fremførte Stefnemaa[l] og af [....] giorte imposition og Resolution fremstillede effterskrefende Jens Pedersen hiørlund, Peder Mickelsen tiendende i Arnborg Kirkgaard og Christen Laursen af bemte store hiørlund, for af aflæge deris vidnesbyrd, saa velsom forige i dag 8te dage førte 2de Vidner aflagt haver Anglde dend ulycklig ildbrand som dend 1st febr sidst hos Peder Jens: toudal er [bleven] optændt, og ere fornefnte 3de Vidner Alle i Ahrnborg Sogn hiemme hørende, som effter at lovens Eed for dennem var oplæst Vandt og forklarede Effter af Herritsfogden for det 1te giorte Spørsmaal til vidnerne, Om de icke vidste hvad dag eller Dato denne ulycklig ildbrand hos dend klagende Peder Toudal blev optændt eller hvoraf samme ulyckelig ildbrands hendelse blev optændt. Vidnerne svarede, dend ulycklig ildbrand optændtes d 1ste febr sidst ved Middagstiiden, hvilket vidnerne saae og var nærværende ved stædet for at bierge, men forgiæves, saa som ilden tog overhaand, Vidnerne Veed ellers icke hvoraf denne ildbrand opkom -
2det tilspurte herritsfogden vidnerne hvor meget af stædets bygning er bleven lagt i aske og ødelagt samdt hvad huus[..]. Vidnerne svarede Eensstemmig at det var ungefehr 10 fag huus som var brugt baade til Salshuus og ladehuus, og at det derudj værende foeder blev brændt som icke er en liden eller Ringe Skade for beboeren i denne trange foeder tiid.
3die tilspurdte herritsfogeden Vidnerne hvor meget fornefnte stæd Toudall efter Nye land Maalings Matircul er Taxeret udj hartkorn. Vidnerne svarde at det er ansat for 5 tdr hartkorn
=4de tilspurgte herritsfogden Vidnerne om de ei er bevidst hvem fornefnte Toudall beboede dend Tiid den Nye Landmaaling skeede. Vidnerne svarede at det er dennem berettet; At Peder Jens:, som nu Toudall beboer, dend tiid stædet beboede, og
5te tilspurdte herritsfogeden Vidnerne om de ei biergede Noget boeskab eller andet Løsøre eller foeder før ilden tog overhaand; Vidnerne svarede Nei det kunde de icke formedelst ildens hastig overkommelse;
Og som Peder Toudall icke hafde nogen Vidre Spørsmaale at giøre til de fremstillede Vidner, blev de tagen i Eed paa forindførte deris aflagde Vidnesbyrd Saa Sandt Hielpe dennem Guud og Hans Hellige ord, og saa fra Retten demitteret -
hvoreffter Peder Jensen Toudall J forvendtning hos Hans Kongl. Maist at nyde Naade og medlidenhed hos Herskabet, for at beviise dend skade hannem ved denne Ulyckelig hændelse er bleven væderfaret, Var tienstl. begierende Tingsvidnet beskreven udstæd. Hvilket og dommeren bifaldt.


Modsat hvad der er vidnerne berettet ses Peder Jensen ikke i den nye matrikel
1688 i Tovdal. Han ses første gang i 1695 i Tovdal.

P.S. til Villy: Vi er ikke enige om de sammenskrevne bogstaver i f.eks. ”efter”, hvor du skriver ”eftter”, men iflg. E.Kroman’s bog, Skriftens Historie i Danmark, så ses netop denne her skrivemåde i en oversigt side 39 over bogstavformer fra 1.halvdel af 17. århundrede, som: fft
derfor har jeg rettet dine ”eftter” til ”effter”.

M.v.h. Niels Okkels
 
Side 2 af 2 < 1 2
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk