hammerum-herred.dk
Navigation
Gæster
Forside
Kirkebøger
Batch-Numre
Andre nævnelser
Skifter
Tingbøger
Fast ejendom
Lægdsruller
Familiestof
FS / AO / Wiberg
Kommunalstof
Andre kopier
Slægtstavler
Borris Seminarium
Andre afskrifter
Skat
Artikler
Fotoalbum
Gravsten
Links
Bøger
Søg
Søg i debatforum
Slægtsbøger
Forumindlæg
Se indlæg
hammerum-herred.dk | Forum | Efterlysninger
Side 1 af 2 1 2 >
Forfatter Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
Helle Jul
Medlemmer

Antal indlæg: 40
Bopæl:
Tilmeldt: 20.09.08
Lagt på d. 20/09/2009 11:08
Jeg er ved at se lidt på Øvig-familien og vil gerne bede om hjælp.

Peder Bentsens Skaanings datter Johanne blev ca. 1728 viet til Niels Nielsen, som derefter gik under navnet; Niels Øvig/Ødevig. Han blev født ca. 1697 og døde i 1771.

Jeg har ikke kunnet finde noget sikkert om hans familie. Ved blot at en bror boede på Øvig ved "Skattemandtal" i 1743.

En overgang troede jeg, at "Jens Øvig", som optræder mange gange i Kb. Skarrild sogn, kunne være denne bror - men mener nu nærmere, at "Jens Øvig" er identisk med Jens Bodsen, som var gift med Johannes mor; Anna Christensdatter.

Da Niels og Johanne i 1740 får sønnen; Erich, ses en Erich Nielsen som fadder ved dåben. Det er det eneste, jeg har fundet, som tyder på en familierelation.

Er der nogen, der kender Niels Nielsens Øvigs oprindelse eller familierelationer?

Hilsen Helle
 
Forfatter RE: Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 20/09/2009 12:55
Lige et forløbigt svar:

Peder Bendtsen Skaaning havde tre børn.

Bendt
(Bendt Pedersen Øvig) Bor 1713 i Arevad Mølle som faderen ejede. I 1741 nævnes han som kromand ved Aasted Bro. Var ejer af Østergaard i Assing.

Kirsten
Blev gift Morten (Jensen) Astrup fra Astrupgaard i Faster sogn.

Johanne
Arvede gården Øvig i Skarrild.

Umidelbart vil jeg mene, at du har ret i, at Jens Øvig i 1743 er Jens Bodsen som giftede sig med Peder Skaanings enke.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
Helle Jul
Medlemmer

Antal indlæg: 40
Bopæl:
Tilmeldt: 20.09.08
Lagt på d. 20/09/2009 15:15
Information til andre interesserede: Dele af slægten findes i slægtsdatabasen på Hammerumherred.dk og også andre steder på nettet. Især Jens Bodsens familie fra Hede i Assing Sogn er udførligt beskrevet - iøvrigt meget interessant læsning.
---------------------------------------------------------------

Det er godt nok lidt af et sidespring
- men da jeg har brugt en del tid på det, vil jeg gerne gøre rede for, hvorfor jeg tror, at Jens Øvig er identisk med Jens Bodsen.

1. Navnene; Jens Øvig og Jens Bodsen findes mange gange i kirkebogen - men jeg kan ikke finde nogen steder, hvor begge navne er nævnt i forbindelse med den samme begivenhed (navnene staves på flere forskellige måder).

2. Det ville være ganske naturligt, at kalde Jens Bodsen for "Jens Øvig", da det sandsynligvis var ham der drev gården Øvig efter Peder Bendtsen Skaaning død i 1713 og frem til Johanne Pedersdatter blev gift i ca. 1728.
I slægtsdatabasen m.v. står der at tidspunktet for vielsen mellem Jens Bodsen og Anna Christensdatter er ukendt - Jeg har dog fundet følgende, som peger på at vielsesåret var 1714:

Kilde: kkermit.dk
Jyske registre: 1699 - 1720. Kongelige bevillinger til ægteskab i forbudne led.
352-11
Jens Boesen ægteskabs bevilling i tredie led.
Bevilger og tillader, at Jens Boesen i Heede og Anna Christensdatter udi Ødevig i Hammer sogn må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hinanden udi tredie led skal være beslægtede. Hafnia den 16 januar 1714.
(Helles kommentar: Hammer sogn skulle nok have været Hammerum Herred - alt andet passer som "fod i hose")

3. Jens Bodsen blev i 1738 gift med Else Marie Nielsdatter Boltrup i Borris. I slægtsdatabasen m.v. står der, at Anna Christensdatters dødsår er ukendt
- men i Kb. Skarrild sogn kan man se, at "Jens Ødevigs Hustru" blev begravet i 1737.

4. I Kb. Skarrild sogn står der, at i 1760 blev "Jens Bodsen i Skarrild Krog 72 aar" begravet.
("Krog" eller "Skarrild Krog" er den gård, som hans første hustru Anna Christensdatter skulle stamme fra).
Ved "Skattemandtal" 1743 er ejeren angivet til at være; Jens Øvig.
Der er dog en ting som gør mig noget usikker på om jeg har ret - hvad betyder følgende?
"Jens Benthsen og Huustrue, som Kiøbte Stæden i Sommer paa Auction og holder At tiene sig"

Beklager det lange indlæg - forhåbentlig kan nogen bruge oplysningerne engang i fremtiden.

Hilsen Helle
 
Forfatter RE: Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 20/09/2009 18:30
Helle Jul skrev:
I slægtsdatabasen m.v. står der at tidspunktet for vielsen mellem Jens Bodsen og Anna Christensdatter er ukendt

Det står der nu ikke noget om. der står bare at det er efter 1713. Iøvrigt er jeg enig i din fortolkning af den kgl. beviling.

Der er dog en ting som gør mig noget usikker på om jeg har ret - hvad betyder følgende? "Jens Benthsen og Huustrue, som Kiøbte Stæden i Sommer paa Auction og holder At tiene sig"

Ejeren af Krog i 1743 er Jens Øvig. Men han bor der næppe på det tidspunkt. Han var jo, som de andre i omgangskredsen handelsmand og kom vidt omkring og ejede iøvrigt flere gårde i Assing og Skarrild. Iflg Abildtrup boede han "snart her og snart der", han vides dog at have boet i Ødevig ihvertfald i 1720'erne.

I 1743 er der 2 husstande i Krog. Beboerne er dels Jens Rasmussen og Hustru mfl. og Jens Benthsen og Huustrue mfl.

Den sidste skal ses i sammenhæng med den næste linie, så der kommer til at stå: "Jens Benthsen og Huustrue, som Kiøbte Stæden i Sommer paa Auction og holder At tiene sig 1 pige."

Desværre fik Skarrildfolkene aldrig, som de ellers havde lovet, de sidste 3 skattemandtal renskrevet. Men jeg har da de originale kopier liggende eet eller andet sted.

Men vær opmærksom på, at der er en Bendtsen familie i Skarrild allerede før Peder Skonning kommer dertil.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
Helle Jul
Medlemmer

Antal indlæg: 40
Bopæl:
Tilmeldt: 20.09.08
Lagt på d. 20/09/2009 19:55
Til Feldborg

Tak for dine kommentarer.
Jeg vidste godt, der var en anden slægt i Skarrild, som brugte navnet Bendt.
Til gengæld var jeg ikke sikker på, at Jens Øvig var handelsmand (selvom det selvfølgelig ville være den mest logiske slutning).

Bare for at være helt sikker:
Bliver den person, som Abildtrup nævner, kaldt Jens Øvig eller Jens Bodsen?

Hilsen Helle
 
Forfatter RE: Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 21/09/2009 11:08
Hej Arne,

du nævner Arvad Mølle i Brande sogn ovenfor, som jeg er interesseret i.
Er kilden til ejerskabet i 1713 dette skifte, her efter Brejl?

5 Peder Bentsen Skaaning i Øvig i Skarrild sogn. 21.4.1713, fol.8B, 286, 293B.
E: Anne Christensdatter. LV: Christen Thomsen Lund, præst i Skarrild og Arnborg. B: Kirsten 8, Bent 6, Johanne 4. FM: Jens Madsen i Vium, Mads Madsen i Pårup, Jacob Boesen i Hede i Assing sogn, mors datters mand Jens Boesen i Øvig. I 1726 er Kirsten Pedersdatter g.m. Morten Jensen Astrup.


Venlig Hilsen


Villy M. Sorensen
München

www.nørvang-herred.dk
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 21/09/2009 12:46
Svar både til Villy og Helle.

Når der i skifteuddraget stå "mors datters mand" om Jens Bodsen må det være lidt af en tilsnigelse (mors datter er jo een af pigerne selv!) . Skiftet fylder mange sider i protokollen og jeg er ikke lige klar over hvor den pågældende formulering står.

Men Jens Bodsen er formentlig indtrådt som bestyrer af gården straks efter Peder Skonning død og er måske allerede forlovet med enken før skiftet slutter.

Peder Skonning må have ejet Arrevad Mølle da han døde og sønnen Bendt har så arvet den.

Abildtrup omtaler mest Jens Bodsen som Jens Boesen i Ødevig eller Jens Boesen Ødevig. Sådan omtales han også i samtidige dokumenter og sådan underskriver han sig.

Jeg har ikke set den korte form Jens Ødevig anvendt her, men det er jo ret normalt at man i retslige dokumenter anføre hele navnet, mens præster ofte i kirkebogen bruger en mere kort form. Noget egentligt bevis for at det også er tilfældet her har jeg dog ikke lige på hånden.

Mere generelt:
Peder Skonning kommer jo hertil som flygtning fra de skånske krige i slutningen af 1600 tallet og slår sig ned som handelsmand i Øvig i Skarrild. Og han klarer sig tilsyneladende godt. Ved sin død i 1713 efterlader han sig en efter den tids forhold meget stor formue (1600 rigsdaler).

Hans kone var datter af en betydelig handelsmand og selvejer i Krog i Skarrild, og det er bestemt heller ikke nogen Hr. hvem-som-helst hun gifter sig med anden gang, nemlig Jens Bodsen. Ligesom den ene datter jo bliver gift med Morten Astrup.

Men Jens Bodsen kommer altså til at optræde i en dobbeltrolle. Han skal som pigerens formynder holde øje med den stedfar der indestår for arven. Og det er jo også ham.

Det volder dog ingen problemer. Sønnen får sin arv da han bliver myndig og pigeren får deres efterhånden som de bliver gift. Men det afføder nogle notater i skifteprotokollen, både i 1713 og da Kirsten får sin arv udbetalt.

Men det er bedre i selv læser videre. Der er en del i Jens Abildtrup "Søren Kierkegaards Tipoldefader" side 29 og 39-42.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
Helle Jul
Medlemmer

Antal indlæg: 40
Bopæl:
Tilmeldt: 20.09.08
Lagt på d. 21/09/2009 20:31
Hej Arne

Tak for de uddybende kommentarer om skiftet m.v. - jeg har faktisk spekuleret en del over hvad formuleringen "mors datters mand" skulle betyde.

Når nu emnerne; skifter, børn og værger, er blevet berørt, har jeg en lille tilføjelse:
Ifølge nygaards-sedler.dk fik Bendt Pedersen Øvig i 1725 Kgl. bevis på at være sin egen værge, skønt han ikke havde opnået sine 25 år.

Jeg vil stadig meget gerne vide, hvem Niels Nielsen Øvig var?
Han har sikkert heller ikke været "Hr. hvem-som-helst".

Det er ikke sikkert, at der lige nu og her er nogen, som ligger inde med svaret - men jeg vil meget gerne høre nærmere, nogen engang skulle finde oplysninger om Niels Øvigs oprindelse.

Hilsen Helle
 
Forfatter RE: Abildtrup i München
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 22/09/2009 09:19
Hej Arne,

jeg har desværre ikke Abildtrup i München.
Har jeg forstået det rigtigt, at Abildtrup nævner Arvad Mølle?

Venlig Hilsen


Villy M. Sorensen
München

www.nørvang-herred.dk
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 22/09/2009 10:47
Her er et lille uddrag (det skal nok også nævnes, at Peder Skonning tilsyneladende betaler mere i Krigsstyr 1711 end von Bülov gør).

Jens Abildtrup 1952 "Søren Kierkegaards Tipoldefader. Handelsmand Jens Andersen og hans slægt paa Astrupgaard":

side 28-29
Sagen forholder sig i Korthed saaledes: 1720 skøder Jens Poulsen
Schanderup Hovedgaarden Slumstrup til Forpagter Thomas Thomsen
Lund og køber straks efter Ørnhoved i Tjørring Sogn ved Herning.
Nævnte Thomas Lund paa Slumstrup skyldte Jens Astrup i
Faster Sogn og flere andre Personer nogle Penge, som han afleverede
til Jens Poulsen Schanderup i Hedegaard, der lovede at bringe dem
videre til paagældende Kreditorer, men det ser ud til, at der er gaaet
lang Tid, inden han fik udført sin Kommission, thi Thomas Lund
gør Krav paa at faa udbetalt Renter af Pengebeløbet for den Tid,
der gik, inden Kreditorerne fik deres Tilgodehavende. Da Jens
Poulsen ikke vilde det, kom Sagen for Retten.

I Retsakterne fandtes en Fortegnelse over de Pengesummer, som
Jens Poulsen Schanderup havde lovet at betale for Thomas Lund,
men først fik besørget efter flere Aars Forløb. Nævnte Fortegnelse,
som er en Kvittering for, at Jens Poulsen har faaet omtalte Penge
af Thomas Lund til Slumstrup, lyder saaledes : »No:1. I Dag, den
20. Juli er mig leveret af Sr. Thomas Lund i rede Penge og at betale
til Jens Astrup 8 Rdlr. 5 Mark, Anders Astrup 20 Rdlr., til
Ole Fiskbæk 60 Rdlr. og er mig selv leveret i rede Penge 39 Rdlr.
1 Mark, hvilke giør til Hobe 200 Rdlr., som jeg lover at giøre
Forsikring for, naar forlanges.
Datum Hedegaard den 20. Juli 1720. Jens Poulsen

Herredsskriveren maa have lavet en alvorlig Afskrivningsfejl paa
Kvitteringen, som skal lyde paa en samlet Sum af 200 Rdlr. Paa
Skrivelsen staar der, at der skal betales 8 Rdlr. 5 Mark til Jens
Astrup, men det skal nok være 80 Rdlr. i Stedet, thi saa stemmer
det hele. Disse Penge, der kaldes Købepenge, har Jens Astrup nok
faaet til Gode ved Salg af Kreaturer, vel i Anledning af, at Thomas
Lund nu var blevet Ejer af Slumstrup.

Som Handelsmand kom Jens Astrup meget omkring og blev
kendt med mange Mennesker, ogsaa med flere Godsejere. Men til
hans særlige Omgangskreds hørte vist de mest kendte Handelsslægter
mellem Herning og Skjern. Vi skal her kun nævne nogle af dem.
De fleste var velhavende Selvejere. Der var de dygtige Brødre fra
Hedegaard i Assing: Jacob Boesen, som overtog Gaarden efter Faderen,
og Niels Boesen, der var Selvejer i Paarup. Da denne havde en
meget stor Kvægbesætning, har han nok ikke alene været Hosekræmmer,
men ogsaa Studehandler. Og der var Jens Boesen, som boede
snart her og snart der. Han ejede flere Gaarde, bl. a. Østergaard og
Velhusted i Assing, Krog i Skarrild og maaske flere. Hans Søster,
Johanne Boesen, blev gift med Christen Christensen i Olling i Assing.
Da denne var Ejer af nogle Gaarde, har han vel ogsaa været
Handelsmand og har maaske ogsaa hørt til Jens Astrups Omgangskreds.

Vi kan endnu nævne en Handelsmand, som vist har hørt til Jens
Astrups bedste Venner, nemlig Peder Bendtsen Skonning fra Ødevig
i Skarrild, som foruden denne Gaard ogsaa var Ejer af Arrevad
Mølle. Han har velsagtens været en af Herningegnens rigeste
Hosekræmmere, da han ved sin Død 1713 havde en formue paa 1600
Rdlr
.[21]

Da han døde, giftede før nævnte Jens Boesen sig med hans
Enke. Endvidere har til Omgangskredsen naturligvis ogsaa hørt hans
Brødre, Studehandlerne fra Paarup og Videbæk og vel ogsaa Svogeren
fra Arnborg.


side:39-41
Vi har allerede hørt, at Jens Astrup fik sin Hustru fra den gamle
Selvejergaard Søndergaard i Sædding Sogn, og Morten Jensens Hustru,
Kirsten Pedersdatter, var en Datter af Peder Bendtsen Skonning,
som var en stor Handelsmand. Vi har allerede hørt noget om
hans Barndom og første Ungdom. Han var en rig Mand, der ejede
Arrevad Mølle i Kolding Amt og Gaarden Ødevig i Skarrild, hvor
han selv boede. Ved sin Død den 19. Marts 1713 efterlod han sig
en Formue paa over 1600 Rdlr. til Deling mellem sin Hustru og
sine 3 Børn. Enken, der hed Anna Christensdatter, var en Datter af
Handelsmand og Selvejer Christen Pedersen, som i sidste Halvdel
af 1600erne boede i Gaarden Krog i Skarrild Sogn.2K Det var altsaa
hendes Datter, Kirsten Pedersdatter, der kom til Astrupgaard. Senere
giftede hendes Moder sig med den velhavende Selvejer og dygtige
Handelsmand Jens Boesen, som derved blev Stedfader til nævnte
Kirsten Pedersdatter. Det er derfor, hans Navn forekommer paa
følgende Dokument, som viser, hvorledes hendes Arv er blevet ordnet.
Personerne Mads Madsen Paarup og Jens Madsen fra Nr.
Vium, der ligesaa nævnes i Dokumentet, er nære Slægtninge af Enken.
Dokumentet har følgende Ordlyd[29]:

»Sammeledes gør vi Jens Boesen Ødevig, Jens Madsen Vium og Mads Madsen
Paarup saaledes Forklaring, som den herved overleverede af os underskrevne
Demonstration formelder, forskrevne sal. Peder Skonning i Ødevig i
Skarrild Sogns trende Børn, at Sønnen er Ejer Patificant udi Arrevad Mølle i
Coldinghus Amt
for 400 Rdlr. 3 Mark 4 Skilling med sin Søster, Kirsten
Pedersdatter, og Moder for 66 Rdlr. 12 Skilling. Det øvrige, som denne Datter
tilkommer, bestaar i rede Penge hos Moderen og hendes Mand, Jens Boesen,
i Ødevig, som ialt er tilsammen 200 Rdlr. 1 Mark, 1 Skilling, og som bemeldte
Boesen er Sufficiant, saa kan derfor ej være nogen Fare. Den yngste
Datter, Johanne Pedersdatter, er for sine 200 Rdlr. gjort Udlæg udi Ødevig
Gaard for sin fulde Sum undtagen 33 Rdir. 3 Mark 10 Skilling i Frederich
Brochs Pant, som bemeldte Boesen haver annammet og hos ham i Penge er
bestaaende med videre efter herved foreviisende Skiftebrev af Dato 3. Juli
1713, som her foran paa Fol. 6 Conform. og i alle Maader tilstaaelig findes
indført, dens videre Formelding, saa heraf ses, at bemeldte Børn virkeligen
ejer, udlagte og tilhørende jordegods for deres Arveparter, undtagen ungefehr
200 Rdlr., som Jens Boesen i Hænde haver, hvorfor han ikke anden Forsikring
i jordegods kan satte end herved foreviser en Pante Obligation af den
2. April 1719 af Obrist Licutnant von Reederen udgiven, læst paa Viborg
Landsting den 24. Januar 1720 og samme Dag protokoleret, lydende paa 500
Rdlr. Hvorfor er pantsat jordegods i Assing Sogn : Buchkier, den Østergaard,
som Niels Andersen og Christen Jensen paabor, 4 Tdr. 3 Skpr. 3 Fdk., Søndergaard,
Mads Madsen og Niels Andersen 5 Tdr. 2 Alb., Velhusted, Jacob
Michelsen, Michel Jacobsen og Peder Nielsen, hvilken Obligation Jens Boesen
herved forsikrer at skal være og blive sine Stifbørn til Forsikring, til de er
sket Fornøjelse, og at han ikke bemeldte Capital skal optage eller annamme,
førend han har stillet Amtmanden anden Forslag eller Forsikring for Børnepengene
og haver hans skriftlige Forlov dertil, hvilket jeg paa Ære, Tro og
Love skal holde og efterkomme og det for mig og mine Arvinger og videre
ses, at Formynderne, Jens Madsen og Mads Madsen ingen Penge i Hænde haver
dog alligevel belover jeg Jens Madsen paa min og den fraværendes Vegne,
at vi saadan Opsigt skal have, som vi selv vil tilsvare, ifald nogen Vanskelighed
for Børnemidlerne forefaldt i sin Tid, saasom det er os, som derfor
bliver ansvarlig, ellers saa er Børnene hos Moderen og deres Stiffader og bliver
skikkelig og vel opdraget efter deres Stand, saa her af dette Formynderskab
aldeles ingen Skade eller Hazard enten er eller skal blive for Amtman-
den nogensinde, men vi samtlig een for alle og alle for een skal holde hannem
skadesløs, hvilket vi med vore Hænders Underskrift for os og vores Arvinger
paa Ære, Tro og Redelighed forsikrer.
Nørre Vosborg, den 24. April 1724.
Jens Boesen, Ødevig Jens Madsen, Vium«


I det ovenstaaende Dokument ser vi, hvorledes Arven er delt mellem
Peder Bendtsen Skonnings 3 Børn: Johanne, der arvede sin
Fødegaard, Ødevig i Skarrild, Kirsten, der blev gift med Morten
Jensen i Astrup, og Sønnen, Bendt Pedersen Øwig. Denne sidste,
altsaa Broder til Kirsten i Astrup, var Kromand og Handelsmand
og boede ved Aasted Bro 1741. Han var Ejer af Østergaard i Assing.
Han har næppe været saa dygtig som Faderen og var paa et vist
Tidspunkt kommen i økonomiske Vanskeligheder, hvorfor han bad
sin gode Ven, Tyge Larsen i Schophus i Sunds, om Udsættelse med
Betaling af nogle Penge, som han skyldte denne[30].


Side 42-43
1726 faar Morten Jensen sin Hustrus Arv udbetalt, og i den Anledning
har han paa Tinge udstedt et Arveafkald. Det lyder som
følger :

»Morten Jensen Astrup hans Afkald til hans Hustru, Kirsten
Pedersdatters Formynder, Jens Boesen, paa Ødevig, for hendes
fædrene Arv.[31]
Jeg undertegnede hermed fuldkommeligen og kundbargiør, at den velagte
Dannemand, Jens Boesen, boende paa Ødevig. min kære Hustru, Kirsten Pedersdatter,
forhen i sine umyndige Aar sat Curator og Formynder over hendes
tilfaldne Arvepart efter hendes sal. Fader, Peder Skonning, haver gjort
mig, hendes nuværende Husbonde, rigtig og forsvarlig Ret og Regnskab, for
alt hvad hende efter fornævnte sal. Fader arveligen er tilfalden efter Skiftebrevets
videre Formelding, være sig af hvad Navn det nævnes kan, som han
haver været betroet, saa jeg hannem som sønligst saa og skyldigst takker for
god og redelig Formynderskab og fuldkommelige i alle Maader saa og ganske
urygelig vil her med hannem og hans Arvinger, en for alle og alle for en, for
mig og mine Arvinger, en for alle, og alle for en have gvitteret for bemeldte
min kære Hustru tilfalden Arvepart samt og ganske kravesløs holdet i alle optænkelige
Maade, hvorfor han og har at lade bemeldte Formynderskab af Skifteprotokollen
ud (slette) og dette mit Afkald og Qvittering i Retten at læse og
paategne, naar hannem behøver, foruden nogen min Indkaldelse. Til Bekræftelse
haver jeg dette med min egen Haand undertegnet og min Zignet hostrykt
og tjenstlig ombedet Sr Thomas Lund til Slumstrup og velagte Mand
Niels Jensen Astrup med mig til Vitterlighed at underskrive og forsegle.
Datum Adstrup, den 4. Maji 1726
Morten Jensen Adstrup (LS).
Til Vitterlighed efter Begæring
T. Lund (LS). Niels Jensen Adstrup (LS).«

noter:
[21] Lundenæs og Bøvling Amters Skifteprotokol, 1713, 21 . April.
[29] Lundenæs og Bøvling Amters Skifteprotokol 1713-1726, Fol. 286
[30] Hammerum Herreds justits-protokol 1745, Fol. 253.
[31] Lundenæs og Bøvling Amters Skifteprotokol 1713-26, Fol. 203.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
Helle Jul
Medlemmer

Antal indlæg: 40
Bopæl:
Tilmeldt: 20.09.08
Lagt på d. 22/09/2009 22:25
Hej Arne

Jeg vil gerne takke dig mange gange for at have gjort min Øvig-slægt og omgangskredsen så levende.

Nu må jeg se at få gjort alvor af at få lånt Abildtrups; "Søren Kierkegaards Tipoldefar Handelsmand Jens Andersen". Jeg har i nogen tid haft den i baghovedet, for jeg har set i et indlæg i DIS-forum fra 2004, at bogen indeholder et brev som omhandler Peder Bendtsen Skaanings familie i Skåne og de forhold, de levede under efter den svenske erobring.

I samme indlæg står der, at der i Sdr. Feldingen kirke findes en sølv partelle til obblater med indskriften: PARTELLET HVOR MED GVDS ALTER ER PRYDET ER AF ET SAND GVDS BARN AF CHRISTEN HJERTE YDET HANS GODHED MILDE GVD MED NADE ? TENGCE PAA =DU LÆSER DET SER GAG HEN GØR LIGE SAA FORÆRED TIL FELDING KIERGE AF PEDER BENTSON SCAANNING PASTORE LIPPERO ANNO 1702

Hilsen Helle
 
Forfatter RE: Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 23/09/2009 01:06
Det pågældende indlæg er skrevet af den daværende (desværre nu afdøde) arkivleder i Skarrild Verner Nørgaard Andersen. Men arkivet eksisterer skam da fortsat:
http://www.skarrild.dk/museum.htm
http://www.wienberg-larsen.dk/23966543
http://www.sitecenter.dk/wienberg-larsen/bskarrildkarstoftmuseumb/

Mht. den nyere Øvigslægt, så er det nok Erna Bjerregaard og Harry Øvig (der ind i mellem også er aktive her i forum) der ved meget om de ting.

Brevet fra den svenske præst får du lige her:

X--------------------------
»Den gunstige Læser Lykke og Salighed

Anno 1691, den 5. Søndag efter Trinitatis fremkom ærlig og velagte
Karl Peder Bentsen for mig uværdige Guds Ords Tjener til Qvistofte og
Glumsløfs Menigheder og samtlige Sognemænd af Qvistofte Sogn begærendes
et sandfærdigt Sognevinde om sin ærlige Fødsel, christelige Levneds Fremdragelse,
den Stund han lier i Riget og hos sine kxre Forældre var, hvilken hans
skikkelige Begæring vi ikke haver kunde nægte, men paa hele Sognets Vegne,
vidner og bekræfter, at Peder Bentsen, som dette viser, er barnefødt her i
Qvistofte Sogn og Volager By, der man skrev 1664, af ærlige, meget christelige
og gudfrygtige Ægteforældre. Hans Fader er den ærlige, velagte og beskedelige
Dannemand Bendt Nielsen. Moderen den ærlige og gudfrygtige
Hustru Kirstine Olufsdatter.

Hos hvilke sine kære Forældre han har varet, indtil saa Ixnge den beklagelige
og fortærende Krigslue her i Landet var optændt, af hvilken mange Huse
og Byer, der iblandt hans Faders velbygte Gaard, blev afbrændt. Og i saa
Maade Forældrene saavel som Børnene udi en miserabel Tilstand bragte.
Hvilken elendige Tilstand har tvunget nærværende Peder Bendtsen til at
rejse fra sit fædrene Land, hvor han sig som en lydig Søn imod sine kære
Forældre, en redelig og ærlig Dreng imod hver og en har skikket og forholdet,
at søge sit Brød som en fremmed udi et fremmed Land, hvilken som fornemmes,
han og formedelst Guds faderlige Forsyn, har fundet udi Jylland i Sdr.
Felding Sogn.

Saa vil man ønske ham dermed Lykke og Velsignelse og have ham fornemmeligen
sin kære Sjælesørger, den hæderlige og vellærde Mand, Hr. Jens Tuesen
Brock, Sognepræst til Felding og Assing Menigheder, saavelsom og hver og en
redelig Christen paa »bestesettet« recommenderet, ej paatvivlende, han jo saalunde
der viser sig imod enhver, som han har levet her for sin Gud christeligen
mod sine Venner og Gelicke, ja, alle Mennesker, kærlig, sagtmodig, oprigtig
og i alle Maader tjenstvillig, saa at ikke nogen med Skjæl, haver Aarsag
sig over ham at besværge, at saa i Sandingen er, som forskrevet staar, vidner
vi undertegnede med Navn og Bomærker. Stod underskreven saaledes.

Niels Riman, Evangelietjener til Qvistoft og Glutnsløf (LS). Anders Simonsen
i Rye, Peder Nielsen i Volager, Povel Albr ... i Ratzløse, Niclas Nielsen i Katzløse,
Hans Svendsen i Qvistofte, jens Gunersen i Volager.«
X-----------------


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
Helle Jul
Medlemmer

Antal indlæg: 40
Bopæl:
Tilmeldt: 20.09.08
Lagt på d. 23/09/2009 20:43
Hej Arne

Mange tak. Det er et meget rørende brev.
Jeg vil nu prøve at kontakte lokalarkivet vedr. Niels Nielsen Øvig

Hilsen Helle
 
Forfatter RE: Arvad Mølle
vms
Medlemmer

Antal indlæg: 578
Bopæl:
Tilmeldt: 15.04.07
Lagt på d. 24/09/2009 17:17
Hej Arne,

mange tak for de mange udtog.

Jeg har kigget lidt i skiftet fra 1713 efter Peder Bendtsen Skonning i Ødevig i Skarrild og fundet følgende 21 . April 1713, fs 11b (hammerum-herred.dk opslag 20):
Boens tilhørende Jordegods
Arvad Mølle {Brande sogn} Nye Matricul andtagen for
Mølleskyld 5 Tdr 2 Skp. 2 alb. hart-korn
Jordskyld 1 Tdr og 1 Skp.
vurderit. Saa Møllen med tilhørende Mølle- og Jordskyllen 466 Rdl 4 Mk
Samme Mølle gifver aarlig til Landgilde
12 Tdr. tør Rug og 1 Rdl i pænge.

Den Salig Mands paabooende gaard Ødevig {Skarrild sogn} skylder
Nye Matricul 2 Tdr. 6 Skp 1 fj 2 alb
vurderit for 166 Rdl 4 Mk.

Paa begge forskrevne steder findes Skiøderne udj Stærfboen.


Desuden er der en hel og vidunderlig beskrivelse af Arvad Mølle i 1713 (syn) 8. Mai 1713, fs 16b (hammerum-herred.dk opslag 25):
Anno 1713 d. 8 Maij vare vi efterskrevne Christen Møller i Felding og Christen Møller i Harild Mølle, efter Kongl: Maystts velbaarne her Amptmand ofver Lundenis og Bølling Ampter, hans ordre og befalling Datum Wiborg d. 26 Aprilis angaaende at siune og besigtige Arvads Mølle /: som ogsaa skeede :/ ovemeldte dag og var overværende Jens Madsen i Vium by, paa afgangen Sl. Peder Bendtzøns efterladte U=myndiges Vegne, saavelsom ogsaa Jørgen Davidtzøn Møller udj Arvad Mølle, og befantis som følger,

først Møllesteenen dend øfverste 4 tom tyk 9½ qvarteer bred
dend underste 1½ qvarter tyk, ligebred.
Støfkar med [tog], saaledes at mand kand hielpe sig dermed.
Reste {riste?} og [Kuf] er god, Rien og lang Jern ligesaa,
ude og inde hiuel, til med axel siunnes at være brugelig et aars tiid,
Drøf er forslidt
Tappelad under uderhiuel er nogenleedes ved magt,
Aaelkiste siunnes at bære brøstfældig
fattis og Jorddemning vantrou og rinde til hiulet er gandske Brøstfældig.
dend Nye flod gyde er vel ved magt
under Qvernerwerch inden i huuset, siunes snart skal forbedris,
Mølletrou, tillige loft trappe, er nogenleedes brugelig.
Møllehusen 10 fag, tag og lægter snart fattes ofver alt. Sparer ere gode, 8te fag undertømmer er brøstfældig paa begge sider, Synder Gaulen er Gandske brøstfældig.
Inde i huset er den Nørresten vel ved magt, Møllestuen er nogenleedes ved magt med Vindrer og døre, Een Ege Sengested og een Eegebench tilhører huusen.
Ladehusen 11 fag er vel ved magt
Vognhuus 3 fag, nogenleedes ved magt,
8te fag fæehuus er Brøstfældig baade paa over og neder til og helder ad Gaarden.
Ø[en?]huset fire fag med ofven og skorsteen som er nogenleedes ved magt;
een Møllestald Jordhuus 4 fag, fattis [.]eche og Jord,

at saaledes er siuned og bekræftit afhiemlede ved Eed, som forskrefved staar, og er denne skifte ophefved nu denne Gang, aarsagen at Auctions Directeuren Herredsfogeden Gaf Hæderlig her Søren Munch tilladelse med sin pandtsatte Vaare til dend 8 Janj førstkommende, da det at indfrij, eller skall auctionen holdes bem tiid, som auctions protocoll Videre forklarer, og skal samme skifte Vorde til ende bragt, Neste Mandag efter, som er d: 11 Janj førstkommende {1714}, hvorfor beroer saa længe,


Hvis der er nogen, der ved hvad et qvarteers bredde [a.f. 6 tommer], støfkar, Kuf, Rien, Drøf, Tappelad, Ø[en]huset er, så er jeg meget interesseret.

24. April 1724, fs 286 (hammerum-herred.dk opslag 282) nævnes skiftet igen med hvem af arvingerne, der har fået hvad eller hvor pengene står:
... at Sønnen {Bendt Pedersen Øvig, *1707c} er Eieer Participant udj Arrevad Mølle i Coldinghuus Ampt for 400 Rdl 3 Mk. 4 Sk. med sin Søster Kirsten Pedersdatter {*1705c} og moder {Anne Christensdatter} for 66 Rigsd. 12 Sk. ...


Jeg mener, at udskriften skal rettes til "Eieer Participant" ikke Abildgaards "Ejer Patificant". Det synes at være en gentagelse af den formelle arvedeling. Der findes nemlig ifølge Brande Gårdhistorie (Arvad Mølle hører under Ejerlaget Luntfod syd for Skjern Å, ikke under ejerlavet Arvad nord for åen) et skøde fra 1. oktober 1721 til Peter Vilhem Høvenhoff fra Westphalen, gift med Magdalene Zibelle. Dette skøde er ikke set i udskrift. Meddelsen i skifteprotokollen 1724 kan ikke passe med et skøde i 1721, der er noget galt.
Sønnen Bendt Pedersen Øvig var kun 6 år i 1713 og har da ikke boet i Arvad Mølle. Heller ikke i 1724, da Høvenhoff har skøde og Bendt er 17 år.

Venlig Hilsen


Villy M. Sorensen
München

www.nørvang-herred.dk

Redigeret af vms d. 26/09/2009 18:02
www.nørvang-herred.dk  
Forfatter RE: Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
feldborg
Super Administrator



Antal indlæg: 3531
Bopæl:
Tilmeldt: 26.06.05
Lagt på d. 24/09/2009 18:59
Lige kort: En kvarter er en kvart alen, altså 6 tommer. (og altså også lig en halv fod).

I "kropsmål" er en alen en arms længde og en kvarter er afstanden mellem tommel og lillefinger på en hånd med udspilede fingre.

Vedr. ejerskab: Som Helle nævner får Bent i 1725 bevilling til at være egen værge skønt kun 18 år gammel. Jeg ved ikke om det har nogen betydning i den her sammenhæng - men det må da i hvert fald betyde, at han har haft både behov og mulighed for at agere med sine arvede midler.


mvh, a.f.
hammerum-herred.dk  
Forfatter RE: Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
Erna
Medlemmer

Antal indlæg: 276
Bopæl:
Tilmeldt: 08.08.05
Lagt på d. 26/09/2009 15:17
Til Helle Jul, Villy Sørensen og Arne Feldborg

Sagen om Niels Nielsen Øvig plus tilknyttet familie følger vi naturligvis med stor interesse.

Helle Juls resonementer mener vi er helt korrekte med hensyn til Jens Boesen Øvig og Erik Nielsen.

Spørgsmålet om, hvor Niels Nielsen kommer fra kan vi desværre ikke svare på.

Afdøde arkivleder Verner Nørgaard Andersen søgte ihærdigt efter oplysninger om Niels Nielsen, men fandt ham ikke. Verner Nørgaard Andersen havde selv Niels Nielsen på anetavlen.

Skarrild Arkiv v/ Susanne Vestergaard har os bekendt heller ikke fundet Niels Nielsens fødesogn eller forældre.

Vi er aldrig stødt på familieforbindelse mellem Peder Bendtsen Skonning og Silstrup-familien Jens Bentsen/Simon Bensen.

I forbindelse med retssag om ”Consumptions-famile- og folkeskat for 1743-44 har Niels Nielsen indgivet et bilag:
Ieg undertegnede sidder paa et stæd Øvig kaldet, af Hartkorn 2 Tdr. 6 Skp. 1 Fk. 2 Alb. som ieg Eyer og Ieg har Riinge og fattige Midler, det er Gud og hver Mand bekiendt.
Til Kopskatten har ieg ingen uden mig self og Hustrue og Een Pige saa som stædet er fattig og af Ringe afvel og aldrig hafde bleven kiøbt af mig var det ikke at den er mig udlagt i min Kones Arvepart efter hendes Forældre som ieg tog den efter.
Hvad min Formue angaar da kand Stædet være værd 50 Rdl. pr. td. naar Besætning og Brøstfældighed skal følges. Med hvilget er 60 til 80 Rdl., derpaa har ieg 6 umyndige Børn, 20 til 30 Rdl. Gield som ieg er Skyldig, har tilmed og anden her og der, skal svare lige med andre Fæstebønder udi alle Kongl. Paabuder, skal holde en Dragonhest, har Een af de skarpeste steder i Sognet, tager ofte skade af Sand Knog, er en Svag Mand og neppeligen kand afle det Rug ieg kand føde sit Huus af, ieg beder for Guds skyld de Høye Herre vil bruge mindesation som ieg ellers om det skal vedvare maae gaae ud med Hustrue og Børn at tigge for mit eget, thi Gud skal kiende at ieg har ingen Reede Midler at tære af og umuligt kand besidde stedet, ieg giør det ey af Skjemt men det er saa i den bare Sandheed, som hver Mand ved i Sognet, hvilket ieg og kand faae Beviist og her med Testere.
Niels Ødvig
Øddvig d. 4 Octobr. 1743.

Niels Nielsen Øvig var vist ikke kun landmand, men beskæftigede sig også med snedker/tømrerarbejde.

Niels Nielsen Øvigs kone Johanne Pedersdatter Skonning dør 1750.

Lundenæs og Bøvling Amters Skifteprotokol 1748-61 folio 85 (opslag 96):
18. Skiftebrev efter afgangne Johanne Pedersdatter i Øevig udi Scharild Sogn.
Anno 1750 den 22 August indfandt sig paa Amtmandens hoiædle og velbaarne hr. Justitz Raad Von Albertins vegne Fuldmægtig Jørgen Sørensen fra Ringkiøbing udi Scharild Præstegaard for at foretage Skifte efter afgangne Johanne Pedersdatter i Øevig, da Huset der skal være befængt med Smitsom Svaghed, og var da tilstede her i Præstegaarden hendes efterlatte Mand Niels Nielsen, og paa deres sammenauflede 6 umyndige Børns vegne, som Tilsynsværger Henning Rasmussen i Krog, Jens Boesen ibid. og Christen Pedersen i Scharild Mølle, alle af Scharild Sogn, hvilke Børn er følgende: Peder Nielsen i 19de Aar, Jens 14, Erich 10, Madz 8, Maren 21 og Anne 9 Aar. - Enkemanden Niels Nielsen, som Iche (saae) der kunde udrette noget ved Skiftet i Dag med Registrering og Vurdering formedelst dend Svaghed som var i hans Huus, vilde ydmygt forestille Skifteretten om det iche var muligt at faae Skiftet afgiort i Dag, siden de alle vare hans egne Børn, da hand i henseende til Sterfboens Tilstqand ville tillegge hans Børn 66 Rdlr. til lovlig Deeling, og for saadan Capitqal, som han haabede, blev bestaaende hos ham uden nogen Rente, meddeele Skifteforvalteren. Pante forskrifning paa første Proiritet udi hans paaboende Selveier Stæd Ht. korn 2 Td 6 Skp 1 F 2 Alb., da hand og Sterfboen blev befriet for de i (vidring) fald paagaaende Omkostninger, og forsichrede hand, efterfremt dette hans Forslag maatte finde Bifald, iche allene at fornøje Skifteforvalteren for hans Tikommende Salarium, med ved og at holde ham fri, ..... og kræves læst, for ald anden paa Sterfboen ...... gield, saa og at opdrage sine Børn, saaledes som hand agter at forsvare og Bekient være. - Skifteretten tilspurgte de tilstedeværende Tilsynsværger, hvorvit de kunde accoedere Enkemandens Niels Nielsens giorte Forslag og Tilbud. - De 3de tilstedeværende Tilsynsværger, kunde iche andet see og skiønne, end at Enkemanden hafde giort et Raisonabel Tilbud og (mere) end hans Efne og Omstændigheder tillader ham, da de meget vel var hans Boe og Tilstand Bekient, hvorfor de og samtøkte i samme, med Begiæring at Skifteforvalteren ville det og approbere - Skifteretten i Betragtning af Omstændighederne, og tillige da Tilsynsværgerne har accorderet Enkemandens Tilbud og Begiæring, kunde iche andet end approb ere samme, dog med Reservation af Skifteforvalteren saa maade blive ..... og skadesløst i alle optænkelige maader, til hvilken Ende fore: Capital 66 Rdlr. 4 Mk. da bliver saaledes at deele:
Peder Nielsen 13 Rd 2 Mk 0 S
Jens Nielsen 13 Rd 2 Mk 0 S
Erik Nielsen 13 Rd 2 Mk 0 S
Mads Nielsen 13 Rd 2 Mk 0 S
Maren Nielsdatter 6 Rd 4 Mk 0 S
Anne Nielsdatter 6 Rd 4 Mk 0 S
? ? 66 Rd 4 Mk 0 S
som bliver staaende paa første Prioritet udi Stedet Øevig efter Faderens over formynderne meddeelende Panteforskrifning, indtil enhver for sig opnaar deres myndige Aar, da hand dennem, naar forlanges, udbetaler imod vedbørlig Afkald, som indleveres Skifteforvalteren eller og (vidneret) Copie der af - og som og videre herved er at (erindre), da Enkemanden har forbunden sig at svare til Giælden og i alle Maader at holde Skifteforvalteren ......... og skadeslæst, saa blev dette Skifte paa saadan Maade efter vedkommendes indstændige Begiæring, nu sluttet og til Ende bragt.
Dato ut Supra Albertin
Enkemanden
Niels N. N. S. Nielsen
som Tilsynsværger
Henning Rasmussen Jens Boesen Christen Pedersen.

Vist en nem måde at komme om ved skiftet? (måske en venlig sjæl vil rette eventuelle fejl og fylde huller ud i skiftet som afskrevet).

Hammerum Herreds Justitsprotokol 1744-1751 fol: 908 (side 1796) Aar 1750:
Løst pante Forsikring saalydende:
No. 1. (Taxtus) Een halv Rigsdaler 1750
Kiendes Jeg Underskrevne Niels Nielsen i Øevig udi Scharild Sogn og herved vitterliggiør at indesidde med mine Sex Børns tilfaldne Møderen Arf 66 Rdl. 4 Mk., ialt i følge Skifte for Eeningen sluttet dags dato, og paa det Skifte Forvalteren høyædle og Welb: Hr. Justitzraad og Amtmand Von Albertin des bedre hand være forsikret om samme Capitals Pant sætter ieg her med mit iboende Selv Ejerstæd Øevig kaldet Hartkorn 2 Td. 6 Skp. 1 Fd. 2 Alb. med sine tilliggende Herligheder og Rætigheder, samt Bygning og Besætning hvor udi skal haves første Prioritet indtil fornte: Capital sex og tridsins tyve Rigsdaler fiire Mark, aldeelis vorder af Betalt, dets til Bekræftelse under min Hand og Nafne Mærke, saa og venlig om Bedet undertegnede 2de Mænd med mig til Vitterlighed at underskrive da denne min panteforskrifning, uden mig dertil at indkalde, maa læsses og protocolleris til Tinge naar forlanges.
Datum Øevig d. 22de Aug: 1750
Henning Rasmussen Niels Nielsen Øevig
Jens Boedsen.


Et redskab til at belyse tiden og familiesammenhænge omkring Niels Nielsen Øvig kunne være Hammerum Herreds Justitsprotokol.
Kendte navne som Christen Pedersen Skave/Krog – Margrethe Osterdatter – Knud Sørensen Sander – Øvig/Ronnum ses jævnligt.
For os er det desværre ikke ”læs let” og sproget er også ganske svært.

J. Abildtrup har tydeligvis hentet oplysninger i Hammerum Herreds Justitsprotokol 1700-07 (opslag 329) folio 165a og vist løbende frem til folio 174. Det omhandler mest påstået ulovlig tobakshandel som Peder Bendtsen Skonning skulle have udført.

Hvad angår den fremadgående slægt fra Øvig er vi leveringsdygtige i mange koblinger, men der er sikkert også mange vi ikke kender.

Alt i alt meget spændende for os, da vores tilknytning til Øvig er stor.


Hilsen

Erna og Harry Øvig
 
Forfatter RE: Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
Helle Jul
Medlemmer

Antal indlæg: 40
Bopæl:
Tilmeldt: 20.09.08
Lagt på d. 26/09/2009 20:49
Hej Erna og Harry

Tak for jeres meget oplysende indlæg.
(Det er iøvrigt altid rart at få at vide, at man har ret - især når man er begyndt at føle, at man har spildt tiden.)

Jeg skal have læst jeres indlæg igennem et par gange mere, før jeg helt har overblik over indholdet.
Det lader dog til, at den økonomiske situation for Niels og Johanne på Øvig var en ganske anden, end ved den foregående generation (selv om Niels Nielsen jo kunne have god grund til at komme til at lyde mere fattig og svagelig, end han måske reelt var, da skatten skulle fastsættes).

Alt i alt får oplysningerne om Niels Nielsen Øvig mig til at mene, at han sandsynligvis ikke var søn af en handelsmand, men måske i stedet var søn af en selvejerbonde med flere sønner. Men når det ikke lykkedes for Verner Nørgaard Andersen, at finde noget om Niels Nielsen Øvigs oprindelse, er chancen for, at vi nogensinde får løst gåden nok minimal.

----------------------------------------------------------

Jeg har nogle spørgsmål vedr. den efterfølgende generation på Øvig og har valgt at gøre det på den måde, at jeg samtidig fortæller, hvad jeg ved (men jeg må indrømme, at jeg foreløbig ikke har beskæftiget mig særlig meget med emnet):

Niels Nielsens og Johanne Pedersdatters søn; Jens Nielsen, overtog driften af Øvig.

Jens Nielsen Øvig (1734-1781) blev gift med:
1. Kirsten Christensdatter (1735-1775). Datter af Christen Pedersen og Maren Christensdatter (vist nok fra Hesselvig?).
2. (Min ane) Margrethe Thomasdatter (1745-1783). Datter af Thomas Pedersen Holtum i Arnborg Sogn, bror; Niels Thomsen Holtum sst., søster; Johanne Thomasdatter gift med Jens Christensen Vallerbæk i Assing Sogn, søster; Maren Thomasdatter gift med 1. Søren Christensen, 2. Søren Jensen i Bukkær, Assing Sogn.

Hans bror Peder Nielsen Øvig/Hesselvig (1731-1811) blev gift med Maren Christensdatter og var selvejerbonde og strømpehandler i Hesselvig i Skarrild Sogn.

Jeg ved ikke noget om de resterende 4 søskende - men er meget interesseret, hvis I har oplysninger om dem.

Efter Jens Nielsen Øvigs død i 1781 blev Margrethe Thomasdatter gift med Peder Christensen Sandfeld.
Margrethe Thomasdatter døde allerede i 1783, og Peder Christensen (nu kaldet Peder Øvig) blev gift med Mette Cathrine Byrgesdatter.
Peder Christensen døde i 1793 og hans enke; Mette Cathrine, giftede sig med Sven Pedersen.

På grund af de mange tidlige dødsfald og nye giftemål kom ingen af Jens Nielsen Øvigs børn til at overtage gården.
Og "Peder Skaaning-æraen" på Øvig var dermed endegyldigt afsluttet.

Det har også givet sig udslag i nogle temmelig indviklede skifter/skifteuddrag, som har forvirret flere (nogle er blevet debatteret på nettet - vist nok i DIS-Forum).

Jeg mener, at have rimelig styr på dem, men undrer mig stadig over nedenstående:

Kilde: Brejl.dk, Lundenæs og Bøvling amter, Skifteprotokol 1773-1776, B 8 - 1081
552 Kirsten Christensdatter i Øvig i Skarrild sogn. 21.6.1775, fol.309.
E: Jens Nielsen. B: Niels 8, Christen 6, Johanne Marie 4. FM: mors stedfar Mikkel Christensen i Togsvig, mosters mand Christen Christensen i Fasterholt. Desuden nævnes enkemandens bror Eskild Nielsen i København

Hvem var Eskild Nielsen????
Jens Nielsen Øvig skulle ikke have en bror med det navn. Måske skulle der have stået Erik Nielsen?

Jeg er også lidt nysgerrig mht. jeres efternavn; Øvig. F.eks. tidspunktet og omstændighederne for at det er blevet et dåbsnavn.


Hilsen Helle
 
Forfatter RE: Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
Helle Jul
Medlemmer

Antal indlæg: 40
Bopæl:
Tilmeldt: 20.09.08
Lagt på d. 26/09/2009 21:00
Ups - jeg har allerede opdaget en fejl.
Jens Nielsen Øvigs første hustru; Kirsten Christensdatter var vist ikke datter af Christen Pedersen og Maren Christensdatter.
De var derimod forældre til hans brors (Peder Nielsens) hustru.

Hilsen Helle
 
Forfatter RE: Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
Erna
Medlemmer

Antal indlæg: 276
Bopæl:
Tilmeldt: 08.08.05
Lagt på d. 26/09/2009 22:20
Hej Helle!

Du har ganske ret i din rettelse med hensyn til forældre.
Kirsten Kristensdatter er født 1735 i Toksvig, Arnborg, som datter af Christen Olufsen Toksvig og Maren Enochsdatter.

Med hensyn til Johanne Pedersdatter og Niels Nielsens børn, så får de faktisk 10 børn, hvoraf 3 dør som spæde, yderligere 1 er vi i tvivl om.
De resterende 6 har vi ægtefæller på og to af dem bor i København.

Med hensyn til skifteuddraget må der skulle stå Erik Nielsen, da han er den ene af dem der bor i København.

Harry er ikke døbt med Øvig som efternavn, han har Madsen som efternavn, og i hans familie er hans storebror den første der er døbt med Øvig som mellemnavn.

Hvordan er du i familie med Margrethe Thomasdatter?


Med venlig hilsen

Erna og Harry Øvig
 
Forfatter RE: Niels Nielsen Øvig i Skarrild sogn
Helle Jul
Medlemmer

Antal indlæg: 40
Bopæl:
Tilmeldt: 20.09.08
Lagt på d. 27/09/2009 11:38
Hej Erna og Harry

Det barn af Niels Nielsen og Johanne Pedersdatter, som I er usikre på, må vel være Niels fra 1746, som ikke kan findes død i Kb. og heller ikke nævnes i skifteuddraget efter Johanne?

De børn, som nåede voksen alder og som jeg derfor er interesset i, må være:
Maren 1729, Erik 1740, Anne 1737 og Mads 1743.
Det kunne være meget interessant at komme en tur til København - P.g.a. min slægts sammensætning har jeg stort set kun haft lejlighed til at beskæftige mig med folk i landsogne.
---------------------------------------------
Jeg er stadig noget forbløffet over, at det tidligere ringmandshjem Øvig tilsyneladende var i så dårlig stand i 1750. Selv når man tager højde for en vis overdrivelse af situationen, lyder det som om gården var hårdt angrebet af råd eller hussvamp (smitsom svaghed).

Interessant er det også, at Peder Skaaning, som jeg jo har fået et meget positivt indtryk af via introduktionsbrevet og donationen til Sønder Felding kirke, kan have været involveret i ulovlig tobakshandel.
¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨
Da jeg tvivler på, at der er særlig mange, der er interesseret i netop min forbindelse til Margrethe Thomasdatter, sender jeg en lille redegørelse til jer som privat besked.

Jeg har ikke helt kunnet regne ud om I også er i slægt med de "tidlige" Øvig-folk?

Hilsen Helle
 
Side 1 af 2 1 2 >
Copyright © 2004 by a.f.
webmaster@dis-danmark.dk